Intet hav uden Tørfisk! Kom og oplev Danmarks mest folkekære vestjyske band, når Tørfisk fylder Havet med fællessang, grin og musikalsk spilleglæde. Bandet har leveret soundtracket til Vestjylland siden 1981 og er elsket for deres særlige evne til at forene irsk-inspireret folkemusik med egne sange og finurlige, personlige tekster.
Tørfisks koncerter er kendt for at være både musikalske og underholdende. Du kan forvente klassikere og nye numre krydret med røverhistorier, hverdagskommentarer og typisk vestjysk humor – alt sammen leveret med et smil og stor kontakt til publikum.
Med over 20 albums, en sang- og historiebog og flere årtier på scenen, er kvartetten stadig i topform og klar til at engagere nye og gamle fans. Og som de selv siger: “Vi kan ikke andet – men vi gør det godt.”
Så tag dine venner med og syng med på de gode gamle sange.
Du kan læse meget mere om Tørfisk på deres hjemmeside eller Facebook.