Hvad kvæg spiser, påvirker ikke kun dyrenes sundhed – men måske også vores egen. I denne spændende samtale stiller vi skarpt på, hvordan forskellige typer foder – fra græs og hø til majs og soja – påvirker både dyrevelfærd, smag og bæredygtighed.
Mød et stærkt panel af fagfolk fra landbrug, forskning og gastronomi, og bliv klogere på koblingen mellem dyrefoder, kødets kvalitet og vores fødevaresystem. Samtalen modereres af Trine Krebs og er åben for spørgsmål fra publikum.
I samtalepanelet møder du:
Mikkel Hesselager, fra Spis min Gris, slagter, leverandør af gårdslagtede dyr
Margrethe Therkildsen, associeret professor ved Aarhus Universitet, forsker i oksekød og smag
Torsten Wetche, landmand på Hvanstrup og andelshaver i Thise
Trine Krebs, moderator, husholdningslærerinde og grøn chef i Food Organisation of Denmark
Alle er velkomne til at lytte og stille spørgsmål. Samtalen er støttet af Kvægafgiftsfonden